Viola Dress (rib)
Viola Dress (rib)
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Sværhedsgrad: 3 / 5
Viola Dress (rib) er en løs, A-formet kjole i et irregulært ribmønster og med picotkanter ved halskant, ærmegab og i bunden af kjolen, der giver et feminint og romantisk udtryk.
Kjolen strikkes oppefra og ned. Først strikkes rygstykket. Herefter samles der masker op ved skuldrene, og forstykket strikkes, indtil kjolen samles ved ærmegabene, og der strikkes rundt. Der strikkes udtagninger i siderne hele vejen ned for at give kjolen en fin a-formet silhuet. Til sidst sluttes kjolen af med i-cord og picotkanter rundt i halskanten, ærmegabene og i bunden af kjolen.
Størrelser: 1, 2, 3 (4, 5, 6) {7, 8, 9}
Kjolens overvidde: 80, 90, 100 (110, 120, 130) {140, 150, 160} cm.
Passer et brystmål på: 68-77, 78-87, 88-97 (98-107, 108-117, 118-127) {128-137, 138-147, 148- 157} cm.
Bevægelsesrum: 3-12 cm.
Længde: ca. 85 cm.
Strikkefasthed: 24 m x 36 p i ribmønster (3 r, 2 vr, 1 r, 2 vr) på pind 3 mm = 10 x 10 cm efter vask og blok.
Vejledende pinde: rundpind 3 mm (80/100 cm) og rundpind 2,5 mm (40 og 80/100 cm). Vejledende garn: 400, 400, 500 (500, 500, 600) {600, 600, 700} g BC Garn Soft Silk (100 g = 350 m).
Ekstra materialer: maskemarkører (1 til omgangens start + 3 mere til at markere udtagninger) og evt. en tynd elastiksnor.
Share
